Farvel endnu engang

Selvom jeg nu efterhånden har fået en del træning i at sige farvel, så tror jeg aldrig helt jeg vænner mig til det. Det er ikke spor sjovt at sige farvel til mennesker, jeg elsker højt og forlade dem på ubestemt tid.

De sidste par uger er fløjet af sted. Jeg har set en masse mennesker og haft en virkelig god tid sammen med dem. Mine venskaber her bliver dybere og dybere.

Vi var en uge i Serbien på lejr for studerende. Det var meget anderledes en KFS-lejre i Danmark. Først og fremmest fordi tingene her generelt bare ikke er nær så velplanlagte, som jeg er vant til, og fordi næsten halvdelen af deltagerne ikke var kristne. Det gav en helt anden lejrstemning på både godt og ondt.

Det var fedt at være sted en gruppe fra Montenegro i et andet land. (Selvom det bare var i Serbien). Det bragte os virkelig tættere sammen, og jeg følte mig helt montenegrinsk! 

Jeg blev så stolt at mine montenegrinere, da de begyndte at sige, at de synes, der skulle være mere Gud og Bibel. En af dem tog initiativ til, at vi kunne lave en bibelstudiegruppe i noget af al den fritid vi havde. Det gjorde vi så, og det var måske et af de bedste bibelstudier jeg har haft i mit liv. Vi var en 10 stykker som samledes et par gange i løbet af lejren, og læste i Romerbrevet samen. Det var mennesker som virkelig hungrede efter at lære mere. Som var fyldt med spørgsmål og forskellige perspektiver. Som var åbne og ærlige om, hvad de tænkte. Det var simpelt hen for fedt!

Rebekka og jeg fik også lov til at lave et seminar, om hvordan man læser i Biblen. Det var helt simpelt og grundlæggende info, og så læste vi ellers i Biblen sammen. Men det var fyldt med hellighånd, og mennesker blev rørt at det. En af pigerne spurgte bagefter, om vi ikke kunne gøre det igen en af de andre dage, så det gjorde vi så. Det var virkelig opmuntrende at se, hvordan Guds ord arbejder!

”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end et tveægget sværd; Det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.” Hebr. 4,12-13

Bøn er også virkelig blevet stort for mig i løbet af de sidste par uger. Det gik op for mig, hvor vigtigt det faktisk er. For hvordan kan jeg have en relation til Gud, hvis jeg ikke snakker med ham? Jeg har bedt til Gud, om han ikke godt ville lære mig at bede, for jeg synes det er svært. Jeg kan ikke selv! Jeg har svært ved at få tid til det og ofte gider jeg slet ikke, hvis jeg endelig har tid. Når jeg så tager mig sammen til det alligevel, så ved jeg ikke, hvad jeg skal bede om, og hvordan jeg skal bede. Det bliver så nemt en tung og trættende byrde, så jeg til sidst giver op. Jeg gik derfor i gang med at læse: Fra bønnens verden af O. Hallesby. En virkelig god og udfordrende bog, som jeg varmt kan anbefale!

Jeg lærte mange ting, men især at for at bede, bliver jeg nødt til at være hjælpeløs. Uden det er det slet ikke bøn, for så afhænger jeg ikke af Gud, men tror, at jeg kan klare det selv. Det var en kæmpe trøst og en kæmpe udfordring på sammen tid. Men det har hjulpet mig til at erkende min hjælpeløshed og se styrken i den. For kun derigennem kan Gud komme til. 

”Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.” 2. kor. 12,8-9

Til sidst stod der i bogen, at hvis man bad til Gud: ”Herre, lær mig at bede” så måtte man forvente, at der kom problemer. For det er i gennem problemer, at Gud lærer os at bede. Det er der vi ser vores hjælpeløshed og vender os til ham. Først tænkte jeg, åh nej den bøn har jeg jo bedt de sidste par uger. Har jeg virkelig lyst til det, når jeg ved, hvad det indebærer? Gud glem, hvad jeg bad, jeg har ikke lyst til at lære det alligevel… 

Men jeg tænkte over det, og hvis det virkelig er det der skal til, for at jeg kommer tættere på Gud, så må det være det. Så må jeg stole på, at Gud har styr på det, og ikke giver mig mere, end jeg kan klare. At han elsker mig, og vil mig det allerbedste i sidste ende. Nemlig at jeg må være så tæt på ham som muligt, for der er godt at være, uanset hvordan livet ellers ser ud.

Og problemer kom der i sandhed, også mere end jeg tænkte, at jeg kunne klare. Men så var det godt, at det ikke var mig der skulle klare det, men Gud. Jeg måtte vende mig til ham i bøn, og han var trofast og gav mig styrke. Tak Gud!

Det er utroligt så meget der kan ske på en sommer. Jeg glæder mig til at kommer hjem til Danmark og arbejde i Herrens vinmark der. Det er det bedste arbejde. Han forventer meget af mig, men ikke mere end jeg kan klare, og han lover, at han vil være med mig hver en dag indtil verdens ende!

Jeg håber, jeg kan komme tilbage til næste sommer, men det er op til Gud. Han ved bedst og han har sin egen plan. Men jeg er bestemt ikke færdig i Montenegro endnu. Der må være en grund til, at han har lagt det land på mit hjerte. Og mission i Montenegro slutter ikke bare fordi jeg tager til Danmark. Jeg kan stadig bære med i arbejdet dernede i bøn, for ikke at nævne facebook og skype!

Guds fred til jer alle!

Et skridt ad gangen..

Det har været et par gode uger, hvor jeg virkelig har haft tid til at være sammen med mennesker. Har haft rigtig godt samvær og gode snakke. Var nogle dage i Podgorica for at besøge en pige, fra kirken der, som er på alder med mig. Det gav god mening at være sammen og dele liv. Selvom vi bor i to så forskellige lande, har vi mange af de samme kampe alligevel.

Et kæmpe amerikansk team var på besøg en uge, for at lave noget sportslejr i byen. Jeg deltog i lidt af det, som jeg synes gav mening. Det var interessant at møde flere lokale børn fra byen og snakke med dem.  Men det var også uoverskueligt med så mange børn samlet. Til aftenmøderne kom over 200 børn, og det siger sig selv, at de ikke ligefrem var stille.

Men det gik nu egentlig fint, især bedre end sidste år, var det virkelig var et cirkus. Og det var meget opmuntrende, at til det sidste aftenmøde kom cirka 50 børn op foran for at snakke, om det de havde hørt. Flere af dem græd, fordi de var blevet rørt. Det var jo vidunderligt at se, hvordan Guds budskab kan nå mennesker. Samtidig er det svært og frustrerende med det opsamlende arbejde. Vi er få mennesker i kirken her i byen, og vi kan ikke rumme alle de børn. Vi ved ikke hvem de alle er, og vi har ikke relationer til dem. Det gør det svært at inviterer dem med til noget. Vi har prøvet med en filmaften, hvor nogle stykker kom, og vi prøver igen i aften. Det er godt at det er i Guds hænder!

Rebekka er kommet tilbage igen, og det er godt at være to! Samtidig har det også været godt at være skilt ad, så folk her kan lære, at de ikke nødvendigvis altid behøver at være sammen med os begge på samme tid. På den måde kan vi nemmere dele os op, sprede krafterne og også få gode en-til-en snakke!

De sidste par dage har jeg slappet af og haft masser af alene tid. Jeg kunne godt mærke, at nu havde jeg altså været nok sammen med mennesker. Det har været skønt at give mig selv den frihed, og jeg kan mærke, at jeg er ved at være klar igen.
Det hele går et skridt ad gangen. Nogen gange er det svært at se, hvad mening det egentlig giver, når jeg er midt i det. Men jeg stoler på, at Gud han bruger alt det her!!

I morgen tager vi på EUS-lejr  i Serbien (EUS er KFS i Serbien og Montenegro). Det bliver rigtig spændende at prøve at være med i et større kristent fællesskab her. Fedt at flere af dem fra engelsk-lejren skal med. Også nogle af dem som ikke er kristne. Jeg glæder mig til at blive fyldt på inden jeg skal hjem til Danmark igen! 

Opfølgende arbejde

Så er der nu gået to uger, siden vi kom hjem fra lejren. Rebekka er taget hjem til Danmark for et par uger, for at være med på en lejr der. Min familie har været på besøg en uge her i Montenegro. Det var godt for mig med en lille pause og ferie ved kysten. Nu er jeg tilbage i Niksic og i fuld gang med det opfølgende arbejde, selvom det er mærkeligt nu at være her uden Rebekka.

Dagene efter lejren var utrolig opmuntrende. Mange af deltagerne fra lejren var blevet ramt, og det var tydeligt at se, da der kom rigtig mange til de forskellige arrangementer. Vi havde rigtig godt fællesskab og gode snakke. Vi havde både bibelstudie sammen og sjov udflugt til kysten. Flere kom også i kirke om søndagen. Det var godt at se, hvordan lejr-stemningen kunne fortsætte i Niksic.

Så meget af min tid har gået med at skrive med mennesker på facebook. Mødes over en kop kaffe og snakke sammen, gå en tur sammen eller hvad vi nu finder på. Det er rigtig godt og meningsfuldt. I går var jeg til Lake Fest. Det er en musikfestival her tæt på Niksic. Der var jeg sammen med en fra lejren, som jeg har haft nogle rigtig gode snakke med. Det var rigtig interessant at være der, se noget af hendes liv og bruge tid sammen. 

Så jeg er her, og bruger de muligheder der dukker op på at være sammen med mennesker og bare elske dem, for det er nu engang det vigtigste!

"Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet." 1. kor 13,1-3

Hjemme, smadret og fuld af indtryk og taknemmelighed

Så er vi tilbage igen, og i dag har virkelig været dømt hvile. Vi er alle helt udmattede efter en uge med tætpakket program. Netop fordi det hele handler så meget om relationer, tager det rigtig meget energi, fordi man hele tiden er på overfor mennesker. Men hvor har det dog været en kæmpe velsignelse at være på lejr. Gud har sandelig brugt det til at åbne nogle menneskers øjne op for hvem han er. Jeg tror, alle der var med på en eller anden måde er vokset og kommet tættere på Gud. Da vi den sidste aften delte, hvad vi havde syntes var bedste, var det næsten alle som nævnte bibelundervisningen eller smågrupperne bagefter. Flere sagde at de denne uge havde lært mere om Biblen og Jesus end i resten af deres liv!!

Der har været utrolig godt fællesskab på kryds og tværs af kulturforskelle. Jeg har fået mulighed for at dele tro og liv med så mange skønne mennesker, og jeg elsker dem højt! Der er helt sikkert opstået nogle tætte relationer, som der bliver god mulighed for at bygge videre på de næste par uger. Tak Gud fordi det er ham der gør arbejdet og ikke os!!!

Før lejren havde vi besøg i huset af en dansk familie. Hanne og Jacob og deres tro børn. Faktisk er de grunden til at vi er her i dag, for det var gennem dem, at Gud kaldte os herned. De var volontører her i et år for 10 år siden og siden var Hanne lærer på LTC, og det var derfor mit LTC-hold tog til Montenegro. Det var herligt at have nogle danske mennesker som også har hjerte for Montenegro at snakke med. Nogle som både forstår Danmark og Montenegro. Det var utrolig opmuntrende og opbyggende! Især fordi de jo kunne fortælle, hvordan det hele så ud for 10 år siden, og der er godt nok sket meget siden :) Det ikke er Afrika tilstande, men går det fremad. Gud har sit eget tempo at arbejde i.

En lille opmuntrende ting der er sket: En af de unge kvinder i kirken er rigtig glad for skuespil og arbejder en masse frivilligt med børneteater og er selv med i et amatør-teater. Det er meget usædvanligt i Montenegro, at mennesker arbejder frivilligt og arbejder hårdt, så det er virkelig opmuntrende at se, hvor meget hun brænder for sit arbejde. Hun elsker de børn hun arbejder med højt, og hun vil så gerne bruge sit arbejde til at tjene Gud og give videre til dem, hvad hun selv har fået. Her for et par uger siden var hun til en teaterfestival og det endte faktisk med at hun vandt prisen for bedste skuespiller. Hun er nu officielt den bedste skuespiller i Montenegro! Det er skønt at se, hvordan hun bruger det til at pege på Gud og prise ham…

Nu starter en ny uge, og jeg er spændt på at se, hvordan de frø der er blevet sået på lejren vil vokse!

"Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede  evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

Matt. 9, 35-58

Afsted på lejr!!

Der er rigtig godt gang i den lige nu. Sidder og venter på at skulle på en uges engelsk lejr. Det bliver utrolig spændende. For første gang er lejren helt fuld. 46 mennesker bliver vi, så jeg er meget spændt på, hvordan det bliver. Jeg håber på at det ikke bare bliver skæg og ballade, men at vi også kan få nogle gode snakke om tro og liv. Tror at cirka 1/3 af dem der er med er ikke-troende, og flere af dem viser interesse også for Biblen og tro. Det bliver utrolig interessant, at se hvad Gud har af planer, og hvad han vil bruge mig til.

Det har været en udfordring lige at finde ud af, hvad min og Rebekkas rolle er i det hele. For hvad laver lige to danske piger på en engelsk lejr. Men det er egentlig gået rigtig godt. Det giver mening bare at være en ekstra ressource her, i alt det der allerede foregår. Vi fungerer lidt som mellemmænd mellem englænderne og montenegrinerne. Fordi vi kender det her, og alligevel er tættere på englænderne kulturmæssigt. Det er faktisk helt rart ikke at have en defineret rolle. Så kan vi selv bestemme, hvad det er vi vil bruges vores tid på. Være med når det giver mening og ellers trække os tilbage og bruge tid på noget andet. Nu skal vi afsted og er væk en uges tid. Jeg vil komme med et længere indlæg, når jeg kommer tilbage på Lørdag…

Afsted på lejr!!

Der er rigtig godt gang i den lige nu. Sidder og venter på at skulle på en uges engelsk lejr. Det bliver utrolig spændende. For første gang er lejren helt fuld. 46 mennesker bliver vi, så jeg er meget spændt på, hvordan det bliver. Jeg håber på at det ikke bare bliver skæg og ballade, men at vi også kan få nogle gode snakke om tro og liv. Tror at cirka 1/3 af dem der er med er ikke-troende, og flere af dem viser interesse også for Biblen og tro. Det bliver utrolig interessant, at se hvad Gud har af planer, og hvad han vil bruge mig til.

Det har været en udfordring lige at finde ud af, hvad min og Rebekkas rolle er i det hele. For hvad laver lige to danske piger på en engelsk lejr. Men det er egentlig gået rigtig godt. Det giver mening bare at være en ekstra ressource her, i alt det der allerede foregår. Vi fungerer lidt som mellemmænd mellem englænderne og montenegrinerne. Fordi vi kender det her, og alligevel er tættere på englænderne kulturmæssigt. Det er faktisk helt rart ikke at have en defineret rolle. Så kan vi selv bestemme, hvad det er vi vil bruges vores tid på. Være med når det giver mening og ellers trække os tilbage og bruge tid på noget andet. Nu skal vi afsted og er væk en uges tid. Jeg vil komme med et længere indlæg, når jeg kommer tilbage på Lørdag…

Afsted på lejr!!

Der er rigtig godt gang i den lige nu. Sidder og venter på at skulle på en uges engelsk lejr. Det bliver utrolig spændende. For første gang er lejren helt fuld. 46 mennesker bliver vi, så jeg er meget spændt på, hvordan det bliver. Jeg håber på at det ikke bare bliver skæg og ballade, men at vi også kan få nogle gode snakke om tro og liv. Tror at cirka 1/3 af dem der er med er ikke-troende, og flere af dem viser interesse også for Biblen og tro. Det bliver utrolig interessant, at se hvad Gud har af planer, og hvad han vil bruge mig til.

Det har været en udfordring lige at finde ud af, hvad min og Rebekkas rolle er i det hele. For hvad laver lige to danske piger på en engelsk lejr. Men det er egentlig gået rigtig godt. Det giver mening bare at være en ekstra ressource her, i alt det der allerede foregår. Vi fungerer lidt som mellemmænd mellem englænderne og montenegrinerne. Fordi vi kender det her, og alligevel er tættere på englænderne kulturmæssigt. Det er faktisk helt rart ikke at have en defineret rolle. Så kan vi selv bestemme, hvad det er vi vil bruges vores tid på. Være med når det giver mening og ellers trække os tilbage og bruge tid på noget andet. Nu skal vi afsted og er væk en uges tid. Jeg vil komme med et længere indlæg, når jeg kommer tilbage på Lørdag…

Afsted på lejr!!

Der er rigtig godt gang i den lige nu. Sidder og venter på at skulle på en uges engelsk lejr. Det bliver utrolig spændende. For første gang er lejren helt fuld. 46 mennesker bliver vi, så jeg er meget spændt på, hvordan det bliver. Jeg håber på at det ikke bare bliver skæg og ballade, men at vi også kan få nogle gode snakke om tro og liv. Tror at cirka 1/3 af dem der er med er ikke-troende, og flere af dem viser interesse også for Biblen og tro. Det bliver utrolig interessant, at se hvad Gud har af planer, og hvad han vil bruge mig til.

Det har været en udfordring lige at finde ud af, hvad min og Rebekkas rolle er i det hele. For hvad laver lige to danske piger på en engelsk lejr. Men det er egentlig gået rigtig godt. Det giver mening bare at være en ekstra ressource her, i alt det der allerede foregår. Vi fungerer lidt som mellemmænd mellem englænderne og montenegrinerne. Fordi vi kender det her, og alligevel er tættere på englænderne kulturmæssigt. Det er faktisk helt rart ikke at have en defineret rolle. Så kan vi selv bestemme, hvad det er vi vil bruges vores tid på. Være med når det giver mening og ellers trække os tilbage og bruge tid på noget andet. Nu skal vi afsted og er væk en uges tid. Jeg vil komme med et længere indlæg, når jeg kommer tilbage på Lørdag…

Dykker dybere ned i kulturen..

Endnu engang oplever jeg at komme dybere og dybere ned i forståelsen af den montrenegrinske kultur og religion. Samtidig går det mere og mere op for mig, hvor meget jeg kun skraber i overfladen. Det er utrolig spændende, så rig og mangfoldig en kultur er. Der er så mange forskellige parametre, som har været med til at forme den, at jeg aldrig kommer til at forstå den helt.  

Det går stille og roligt frem med sproget. Jeg kan mere og mere begynde at have små samtaler med mennesker jeg møder. I sproget ligger der en nøgle til forståelse af kulturen, som jeg virkelig glæder mig til at kunne bruge helt. Hvad står der i aviserne? hvad siger de i nyhedsudsendelserne? At kunne følge med i samtaler og forstå hvad folk snakker om, samt også at kunne snakke med mennesker, jeg møder. Oveni det ligger der så meget mentalitet gemt i udtryk og sprogbrug. Som f.eks. at en far kalder alle sine børn for sønner. Selvom det er døtre, og det er noget af det kærligste, han kan kalde dem. Det siger noget om drengenes status i samfundet, som jeg også vil komme ind på i næste blogindlæg.

Alt det her med sprog og fremmed kultur er rigtig interessant, men også meget energikrævende. Jeg er så træt hver eneste aften og også næste morgen, når jeg skal op.

Der er så mange indtryk og nye ting at forholde sig til. Serbiske ord kører konstant rundt i hovedet på mig, og jeg prøver at finde hoved og hale i det hele. Jeg hele tiden er bevidst om, ikke at komme til at gøre noget forkert, især når jeg er gæst hos de lokale. Det er lærerigt og spændende, men jeg kan også mærke, at jeg har brug for at trække mig tilbage og bare være mig selv.

Vi har været en del på besøg her på det sidste. Det har været utrolig spændende og udfordrende. Især da forældrene aldrig kan engelsk. Men det har været nogle rigtig gode besøg. Da vi var på besøg hos en af de studerende, fik jeg især en rigtig god snak med hendes lillesøster. De kan desværre ikke komme med på engelsk lejr, men jeg håber på, at få mulighed for at besøge dem igen.

For et par dage siden var vi inviteret til frokost hos en af de to teenage-piger, som vi har haft mulighed for at hænge en hel del ud med på det sidste. Hun var så spændt på, at vi skulle komme, at hun slet ikke kunne sove aftnen før, fortalte hun mig. Det var virkelig sødt, og man må sige, at hun også havde gjort det helt store ud af det. Hele familien, inklusiv tanter og onkler, var inviteret og samlet for at møde os. De var meget velkomne og gæstfrie, selvom det også var tydeligt at mærke, at de var lidt mistænksomme over, hvad det nu var for nogle fremmede mennesker deres lille pige hang ud med.

Det var første gang, jeg på egen krop mærkede al den snak der er om kirken i byen. Mange snakker om, at det er en sekt og vil slet ikke i nærheden af den. Familien stilte mange spørgsmål omkring kirken og engelsk lejr. Jeg var meget usikker på, hvad i alverden jeg skulle svare, for som sagt så er jeg ikke 100% inde i kulturen, og det er så nemt at misforstå hinanden. Men jeg tror på at Gud ledte mine ord. De var i hvert fald ikke helt lukkede, selvom de dog fortsatte med at være forbeholdne, hvilket man jo egentlig godt kan forstå.

Jeg var rigtig glad for, at vi også havde en lokal med, som vi har en god relation til. Hun er ikke troende, men hun er interesseret, og for mig virkede det som om, at hun kunne forklare nogle ting om kirken og forsvare den lidt. Jeg fik en god snak med hende, og hun sagde, at hun ville komme til gudstjeneste aften efter. Man ved aldrig helt, om folk kommer, selvom de siger, at de gør, så jeg var meget spændt på det. Men hun dukkede faktisk op! Det var rigtig dejligt, at hun havde lyst til at komme og ikke var skræmt væk.

I går til morgengudstjenesten havde vi dåb, og det var bestemt en glædelig begivenhed. Det var den første dåb, jeg har været med til i kirken. Hele hendes historie var utrolig rørende, og det var så opmuntrende at se, hvor rørt hun var over Guds ord til hende. Der var en smittende glæde i hele fællesskabet,  og det var bare skønt at være en del af!

Hvor er det godt og herligt at være tilbage!

Det er rart og godt at være tilbage! Det er ikke fordi, at jeg har gjort så meget eller, at der er sket noget specielt. Men bare det at være sammen igen, det er forfriskende og en opmuntring for os alle. Utroligt, hvor glade folk kan være for, at man bare er her! Det viser, hvor sand Salme 133 er: ”Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! … For der giver Herren velsignelsen, livet i al evighed.”

Der sker bare noget, når vi er sammen…

Vores fly herned blev forsinket, så vi havnede i Beograd og fik et døgn der. ”Tilfældigvis” var flere af vores venner fra Serbien og Montenegro i byen, så vi hang ud med dem. Det fik mig endnu en gang til at se, hvor lidt jeg faktisk kan planlægge, men må overlade styringen til Gud. Han har kontrol over alle ”tilfældighederne”! Vi havde bibelstudie sammen, hvor vi læste den Barmhjertige Samaritaner. (Luk 10,25-37) Der står i vers 31: ”Tilfældigvis kom en præst den samme vej…” Og det slog mig, hvor lidt tilfældigt det i virkeligheden var. Og jeg kom til at tænke på mit eget liv. Jeg kan ikke planlægge, hvordan jeg vil hjælpe folk. Jeg kan ikke vente til det lige passer ind i mit program. Jeg må tage muligheden når den byder sig, også når jeg ikke har tid til det. Selvfølgelig skal jeg lægge planer og ikke bare side med hænderne i skødet og vente på, at der kommer noget til mig.  Men jeg må være villig til at lægge mine egne planer til side, når Gud pludselig vil noget andet. Det er ham som skal lede mine planer. ”Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed.” Ords. 16,3

Her hænger vi ud med slænget i Beograd på McDonalds.. Det er åbenbart der det sker! 

Lige nu bor vi i det kæmpe hus alene sammen med en amerikaner. Præstefamilien er lige taget på ferie og kommer hjem igen om en uges tid. Planen er, at den første tid her skal bruges på lige at se mennesker og samle op. Det er vi allerede godt i gang. Og så trænger huset her til en ordentlig omgang. Vi er allerede gået lidt i gang med noget udsmidning. Om et par uger skal vi bo 24 mennesker her, så det er en vigtig opgave at få plads til det, og det er godt at lave noget praktisk. Ellers er jeg spændt på at se, hvad Gud har af planer J

Montenegrobesøg i løbet af året

Vi har været så velsignede, at vi har haft besøg i København af ikke mindre end 5 montenegrinere i løbet af dette år. Samt at vi selv har været en lille tur dernede og sige hej :) Det har været stort at få lov til at vise dem rundt i min by og vise dem sider af mit liv her i Danmark!

Nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme derned hele sommeren, og se hvad Gud har af planer for os denne gang!