Menneskerne
Det handler om relationer. I Montenegro komme du frem i verden ved at have penge og kende de rigtige mennesker. Det er sørgeligt, men sandt. Det gør dog, at folk er utrolig åbne og ivrige efter at gøre nye bekendtskaber. De er nemme at snakke med og meget ligefremme.
Høflighed er et svært begreb. Tidligere skrev jeg, at montenegrinere slet ikke tænkte på høflighed, for sådan har jeg følt det, når jeg kom som dansker med mine tanker om høflighed. Der er jeg blevet klogere sidenhen, for selvfølgelig er høflighed vigtig her, men det er nogle helt andre ting der spiller ind. Det er f.eks. høfligt at lade mig have sko på, når jeg kommer på besøg. Det er mega irriterende, for jeg hader at have sko på. Og det er høfligt at lade mig drikke og spise, mens de bare kigger på.
Derimod er det helt fint, at hvis man vil have brødet, siger man: Giv mig brødet. Enkelt og simpelt. Hvis man vil vide noget, så spørger man direkte. F.eks. er det helt normalt at spørge andre om, hvor meget de tjener. Det overraskede mig, da ham jeg boede hos spurgte mig, hvor meget jeg vejede. Det er jo uhørt, at en mand spørger en kvinde til hendes vægt… Det er utrolig svært at finde rundt i, og jeg skal passe på ikke at tage noget for nært, for de mener det ikke på samme måde som jeg opfatter det. Men jeg har oplevet en stor åbenhed og overbærenhed i det hele. Og det er rart at have nogen jeg kan stille alle mine dumme spørgmsål til, når jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre.
Derimod er det helt fint, at hvis man vil have brødet, siger man: Giv mig brødet. Enkelt og simpelt. Hvis man vil vide noget, så spørger man direkte. F.eks. er det helt normalt at spørge andre om, hvor meget de tjener. Det overraskede mig, da ham jeg boede hos spurgte mig, hvor meget jeg vejede. Det er jo uhørt, at en mand spørger en kvinde til hendes vægt… Det er utrolig svært at finde rundt i, og jeg skal passe på ikke at tage noget for nært, for de mener det ikke på samme måde som jeg opfatter det. Men jeg har oplevet en stor åbenhed og overbærenhed i det hele. Og det er rart at have nogen jeg kan stille alle mine dumme spørgmsål til, når jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre.
Mange kun tænker på sig selv. Sådan er det, desværre, og det synes man ikke, der er noget galt i. Man hjælper andre for senere at få noget igen. Derfor er der ingen som hjælper sigøjnerne og andre fattige, da de ikke har midlerne til at gøre gengæld. Jeg blev også chokeret da jeg stod i en butik og ventede på, at det blev min tur. Folk sprang over uden nogen form for hæmninger. Til sidst blev jeg nødt til hurtigt at stille mig hen foran manden, der stod på spring, og meget bestemt vise, at nu var det min tur.
Overtroen råder. Det er ikke som i Danmark, hvor folk helst ikke snakker religion. Her bliver man ikke set ned på, hvis man tror, der eksisterer mere mellem himmel og jord. Religion er et af deres yndlingsemner. Flere gange er jeg blevet spurgt om mit stjernetegn. Folk læser ivrigt horoskoper og tror virkelig på dem. Min venindes barn har en pigmentplet på hendes ben, og det er fordi hun kløede sig på næsen under sin graviditet. Det er flere af hendes venner i hvert fald overbeviste om.
Krigen spøger. Der er så mange konflikter på grund af alle de krige, der har hærget Balkan gennem tiden. Senest borgerkrigen ved Jugoslaviens opløsning. Det er helt umuligt at finde rundt i. Alle har hver deres version af krigen, hvor det selvfølgelig er deres nationalitet, som er offeret. Det hele er utrolig kompliceret, så jeg har givet op. Det eneste jeg ved er, at det var en forfærdelig krig, og at alle har deres sår efter den…
