lørdag den 6. juli 2013

Hjemme, smadret og fuld af indtryk og taknemmelighed

Så er vi tilbage igen, og i dag har virkelig været dømt hvile. Vi er alle helt udmattede efter en uge med tætpakket program. Netop fordi det hele handler så meget om relationer, tager det rigtig meget energi, fordi man hele tiden er på overfor mennesker. Men hvor har det dog været en kæmpe velsignelse at være på lejr. Gud har sandelig brugt det til at åbne nogle menneskers øjne op for hvem han er. Jeg tror, alle der var med på en eller anden måde er vokset og kommet tættere på Gud. Da vi den sidste aften delte, hvad vi havde syntes var bedste, var det næsten alle som nævnte bibelundervisningen eller smågrupperne bagefter. Flere sagde at de denne uge havde lært mere om Biblen og Jesus end i resten af deres liv!!

Der har været utrolig godt fællesskab på kryds og tværs af kulturforskelle. Jeg har fået mulighed for at dele tro og liv med så mange skønne mennesker, og jeg elsker dem højt! Der er helt sikkert opstået nogle tætte relationer, som der bliver god mulighed for at bygge videre på de næste par uger. Tak Gud fordi det er ham der gør arbejdet og ikke os!!!

Før lejren havde vi besøg i huset af en dansk familie. Hanne og Jacob og deres tro børn. Faktisk er de grunden til at vi er her i dag, for det var gennem dem, at Gud kaldte os herned. De var volontører her i et år for 10 år siden og siden var Hanne lærer på LTC, og det var derfor mit LTC-hold tog til Montenegro. Det var herligt at have nogle danske mennesker som også har hjerte for Montenegro at snakke med. Nogle som både forstår Danmark og Montenegro. Det var utrolig opmuntrende og opbyggende! Især fordi de jo kunne fortælle, hvordan det hele så ud for 10 år siden, og der er godt nok sket meget siden :) Det ikke er Afrika tilstande, men går det fremad. Gud har sit eget tempo at arbejde i.

En lille opmuntrende ting der er sket: En af de unge kvinder i kirken er rigtig glad for skuespil og arbejder en masse frivilligt med børneteater og er selv med i et amatør-teater. Det er meget usædvanligt i Montenegro, at mennesker arbejder frivilligt og arbejder hårdt, så det er virkelig opmuntrende at se, hvor meget hun brænder for sit arbejde. Hun elsker de børn hun arbejder med højt, og hun vil så gerne bruge sit arbejde til at tjene Gud og give videre til dem, hvad hun selv har fået. Her for et par uger siden var hun til en teaterfestival og det endte faktisk med at hun vandt prisen for bedste skuespiller. Hun er nu officielt den bedste skuespiller i Montenegro! Det er skønt at se, hvordan hun bruger det til at pege på Gud og prise ham…

Nu starter en ny uge, og jeg er spændt på at se, hvordan de frø der er blevet sået på lejren vil vokse!

"Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede  evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

Matt. 9, 35-58