Sommeren er kommet, og det begynder at blive rigtig varmt. Vi har været på flere picnics i bjergene og badet i floden. Var også et smut til kysten og bade. Skoleåret er ved at være slut, og de studerende rejser hjem efterhånden som de får afsluttet deres eksamener. Pludselig er der ikke så mange mennesker tilbage i Niksic. Men de der stadig er tilbage har til gengæld været meget sammen med, og jeg har fået nogle nære relationer. Jeg nyder stadig rigtig meget at være her. Jeg kan mærke, at det gør en forskel. At det giver mening.
Pigerne i kirken. Der er en del piger i menigheden, men ingen kvindelige ledere. Det er et stort problem, for hvem skal pigerne gå til for råd og vejledning? Hvem skal de spejle sig i og have som forbillede? Det er ærgerligt. De fleste af pigerne er meget modne, og har masser af talenter, der kunne blive brugt. Men der mangler en leder til at se dem, opmuntre dem og udfordre dem. Rebekka og jeg prøver at komme med nogle inputs. Vi prøver at opmuntre dem til at opmuntre hinanden. At få skabt et stærkere sammenhold blandt pigerne, så de kan få et rum, hvor det er okay at være piger. Et sted hvor de kan tale sammen om alle de ting som piger nu engang går og tænker på. Det er så vigtigt, at den del ikke bliver lukket ude af den kristne sammenhæng. Efter en conversation club endte vi spontant hjemme hos os 6 piger og spillede spil en hel eftermiddag. Det var virkelig hyggeligt og sjovt. Så godt for fællesskabet bare at få brugt noget tid sammen. Når der er så få kristne, kan man ikke vælge, hvem man vil være venner med. Der er de mennesker, der er, og dem skal man være taknemmelige for. Det kan give nogle konflikter en gang imellem med så lille et fællesskab, men jeg er faktisk overrasket over, at der ikke er flere problemer.
Vi har taget initiativet til at lave en pige-bibelstudiegruppe. Man kan bare snakke om nogle andre ting, når der kun er piger tilstede. Vi mødes hver mandag og læser i Biblen sammen og diskuterer det. Vi skiftes til at tage kage med, og så sidder vi ellers og hygger os med en kop kaffe. Første gang gik rigtig godt. Vi var 5 piger og emnet var Guds væsen. Det gik lidt trægt i starten, men så kom vi pludselig ind på en lang snak om lidelse i livet i forhold til Guds kærlighed, hellighed og retfærdighed. Det var virkelig godt og alle pigerne meldte sig i diskussionen. Det var dejligt at se dem åbne sig, da mange af dem er lidt tilbageholdende normalt. Vi håber på, at det de vil fortsætte med at have disse bibelstudier, når vi tager herfra.
Vi vover pelsen. Nu hvor vi har været her et godt stykke tid, får vi mod til at tage nogle større initiativer. I sidste uge arrangerede vi f.eks. en tur i biografen for at se den nye Pirates of the Caribean. Det lyder måske simpelt nok, men I skulle bare vide. For det første er der ingen biograf i Niksic. (Ja, det er Montenegros næststørste by, men en biograf har den altså ikke.) Det betyder, at vi skulle til Podgorica, som er hovedstaden. Det var et større puslespil at få koordineret, hvornår alle kunne. Om morgenen på dagen, lige som man tænkte, at nu var det i orden, så ringede ham der skulle køre og spurgte, om vi ikke kunne flytte det et par timer frem. Da måtte vi sætte en stopper for galskaben og sige, at nu var det aftalt som det var, og ellers måtte vi tage bussen. Det endte med, at han kørte os til den aftalte tid, og vi fik en rigtig hyggeligt tur i biografen J
