Som nævnt tidligere er en stor del af arbejdet her
socialisering. Hvilket betyder brug tid med mennesker og hav det sjovt, godt og
rart. Det lyder ikke hårdt, og jeg vil da også indrømme at det er det heller
ikke. Selvom jeg selvfølgelig også har brug for at trække stikket ud nogen
gange og bare lige være. Men her kommer lidt billeder fra, hvad vi har lavet:
 |
| Spiller Bonanza... |
 |
| Har fået cykler, så nu kan vi komme hurtigere rundt!! :) Selvom vi nogle gange må trække dem, da vejarbejde skaber kaos... |
 |
| Hænge ud og lave ingenting.. |
 |
| Lege frisør |
 |
| Bruge en eftermiddag med mødre som snakker serbisk... |
 |
| Tage i byen :) |
 |
| Se fodbold.. og så må man jo bruge, hvad der er, og det norske flag ligner da det danske... |
 |
| Min ynglinngs: Spise pandekager!!! |
 |
| Tage på stranden :D |
Nogen gange kan man i slutningen af en dag tænke, om det
overhovedet har gjort nogen forskel. Vi har måske bare spillet nogle spil,
eller set en film eller hvad det nu kan være. Måske har vi faktisk ikke rigtig
haft så mange aftaler. Og det er måske heller ikke hvert minut eller hver en
time der gør en forskel. Men bare det at være her, og at være til rådighed
giver mening. Folk ved at de altid kan skrive, og at vi næsten altid har tid
til dem. De ved at vi er kommet her kun for deres skyld. Vi har ikke en masse
andre vigtige ting at se til. Vi er her bare. Og vi må stole på at det er Gud der arbejder, og ham der gør en forskel. Ikke os. Det bliver jeg nødt til at huske
mig selv på, på de dage hvor der måske ikke er sket så meget, eller det der er
sket virker ligegyldigt!
